Emballage til webshops

Miljøvenlig emballage - papkasse

Hvis du ejer en webshop, der sælger mange forskellige produkter, så ved du, at du har brug for et stort lager. Du ved også, at en ret stor del af lageret ikke bliver benyttet til lagring af varerne, du sælger. Den bliver brugt til at opbevare al den emballage, som du har brug for. Det handler om papkasser i forskellige størrelser og farver. Der er mange ruller med bobleplast. Du har etiketter til forsendelse mv. Der mangler intet. Og du har naturligvis sørget for, at det er miljøvenlig emballage du bruger – i så vid udstrækning, som det kan lade sig gøre.

Hvad er miljøvenlig emballage

Men har du nogensinde tænkt over, hvad miljøvenlig emballage egentlig er? Er det noget, som din emballageleverandør fortæller dig? Og er du i det hele taget interesseret i at vide, hvorfra emballagen kommer? Du har poser af genbrugsplast liggende på dine hylder inde på lageret. Og du kan se, at mange af paprørene og papkasserne er fremstillet af genbrugspapir. Hvilket vil sige at de i bund og grund er lavet af træ. Emballage, som er baseret på træ (papir) er det mest brugte i Europa og det kan genanvendes adskillige gange. Nogle mener, at det faktisk kan genanvendes op til 7 gange.

Pap og træ

Men er pap og dermed træbaseret emballage virkeligt så miljøvenligt, som vi går og tror? Ja, det er det. Men kun, hvis vi sørger for, at der bliver plantet nye træer hele tiden. Og her rejser der sig så et spørgsmål: Er plastbaseret emballage bedre? I nogle tilfælde ja – i andre: nej. I dag kan vi producere poser af genbrugsplast. Vi kan også lave poser af bioplast. De to typer af plast er ikke altid det samme. Så det skal vi være opmærksomme på, når vi bestiller poser af plast hos vores leverandør. Begge typer poser er mere miljøvenlige end helt almindelige plastikposer er. Hvordan?

Poser af genbrugsplast kan være fremstillet af plastik, som indeholder olie (fossile brændstoffer som er meget CO2 udledende). Poser af bioplast indeholder som regel kun plast, der er fremstillet af biomasse (hvilket vil sige, at de ikke indeholder olie!).

Tjek hos din leverandør

Er du derfor ikke helt sikker på, hvilken type poser du skal vælge, så spørg din leverandør om hvilken type plast, poserne er lavet af. I dag har vi heldigvis også muligheden for at få poser, der er fremstillet af naturlige fibre: bomuld, bambus, sukkerrør mv. Dette er givetvis den bedste mulighed vi har, når vi skal købe miljøvenlige poser til forretningen. De er måske lidt dyrere – men de holder og kan fremstilles i meget flotte designs.

Jo, det er rigtigt, at du ikke har tid til at undersøge alt om den emballage, du anvender. Ordrerne skal jo pakkes og sendes ud til kunderne. Men som ansvarlig webshopejer, så har du også et ansvar for at sørge for, at dine kunder får deres varer indpakket på den mest miljøvenlige måde. Selve forsendelsen sætter jo også sine spor på CO2-regnskabet: Det er ikke alle varevogne, der er elektriske. De fleste er stadigvæk benzindrevne. Desværre.

Scroll to Top